• Forlaget Gyldendal har største overskud siden 2017

    ソース: BDK Finans / 08 2 2024 05:57:33   America/Chicago

    Gyldendal omsatte for 720 millioner kroner sidste år, hvilket svarer til en stigning på godt én procent. Det viser forlagets årsregnskab torsdag. I 2023 blev det desuden til et overskud på 29,7 millioner kroner. Det er det højeste siden 2017. Gyldendal har i 2023 haft fokus på at styrke og udvikle forlagsforretningen inden for litteratur og læremidler. Den strategi har båret frugt, mener den administrerende direktør, Hanne Salomonsen. - Indtjeningen blev forbedret, og i et år med udfordrende eksterne forhold er det tilfredsstillende, at vi formåede at leve op til de finansielle forventninger, som vi meldte ud ved indgangen til året, siger hun. - Det bekræfter, at vores retning og strategi er rigtig, og at Gyldendal kan nå sine finansielle mål, men vi er samtidig bevidste om, at det kommer til at kræve fortsat hårdt arbejde. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/forlaget-gyldendal-har-stoerste-overskud-siden-2017
シェアする